Pharma Nord

Her finder du vores store udvalg af Pharma Nord kosttilskud og naturlægemidler. Pharma Nord er dansk virksomhed, der er blandt Europas absolut førende producenter af produkter med essentielle næringsstoffer. Produkterne fra Pharma Nord hjælper hver eneste dag tusindvis af mennesker, som ønsker en sundere og mere behagelig tilværelse.

Viser alle 15 resultater

Pharma Nord produkter til lave priser

Her på Fit-plaster.dk finder du et stort udvalg af vitaminer, mineraler, kosttilskud og naturlægemidler fra Pharma Nord. Vi mener at alle skal have råd til sundhed, og derfor har vi valgt at prissætte alle Pharma Nord produkter, til yderst konkurrencedygtigt priser. Når du handler på Fit-plaster.dk, får du tilmed gratis fragt af både smerteplastre og Pharma Nord produkter allerede ved køb over 275 kr – det er god service!

Historien om Pharma Nord

Den danske medicinalvirksomhed Pharma Nord er en af Europas største producenter af lægemidler og kosttilskud. Virksomheden har forskningsfaciliteter i Vejle, samt produktionsfaciliteter i Vojens. Den store jyske privatejede virksomhed udspringer dog af et beskedent partnerskab, som blev indgået mellem Sven Moesgaard og Eli Wallin tilbage i 80’erne.

Pharma Nord blev grundlagt af de to jyder i 1981, da de fik idéen til at importere et selen-produkt fra England. Siden blev selen-produktet videreudviklet, og endnu flere produkter kom til. Sven og Eli ønskede at udvikle kosttilskud af høj kvalitet, som kunne supplere og gøre op for de ernæringsmæssige mangler i nutidens moderne kost. Produkterne skulle tage udgangspunkt i høj biologisk optagelighed, samt dokumenteret effekt og virkning.

Siden har Pharma Nord udviklet sig med raske skridt, og virksomheden er således i dag blandt de førende producenter af vitaminer, mineraler og kosttilskud i Europa. Virksomhedens mantra med at ville omsætte forskning og viden til nye medikamenter og Pharma Nord produkter, må siges at have været en succes. Pharma Nord var bl.a. de første til at lancere et Q10 produkt på det europæiske marked, og er nu én af verdens førende leverandører af Q10, med produktet Bio-Qinon Q10.

Pharma Nord produkter er underlagt kontrol og strenge krav

Produktionen af Pharma Nord kosttilskud og naturlægemidler foregår i den jyske by Vojens, og alle Pharma Nord produkter er således produceret i Danmark. Pharma Nord fremstiller selv alle produkter, og modtager derfor aldrig præfabrikerede medikamenter fra andre leverandører, med henblik på ompakning. Pharma Nords procedurer og produktionsfaciliteter er under danske myndigheders kontrol, hvilket er din garanti for produkter af høj kvalitet, som lever op til den danske lovgivning.

Alle Pharma Nord produkter analyseres i Pharma Nords laboratorium, og bliver altid undersøgt ud fra en nøje planlagt struktur. I laboratoriet testes bl.a. råvarernes kvalitet, samt egenskaberne hos det endelige produkt. Pharma Nord tester således om tabletter opløser sig som de skal, og således også om de aktive stoffer i Pharma Nords kosttilskud og lægemidler frigives og optages i kroppen som forventet. Produkterne skal desuden gennem en holdbarhedstest, som sikrer at virkningen af tabletter og kapsler ikke aftager inden produkternes udløbsdato.

Du er garanteret høj kvalitet når du vælger Pharma Nord

Pharma Nord har en dedikeret kvalitetsafdeling, som udelukkende arbejder med sikring og kontrol af kvaliteten på alle Pharma Nord produkter. Virksomheden er naturligvis godkendt til at måtte fremstille lægemidler, og arbejder altid ud fra de strengeste krav for produktion af lægemidler og fødevarer (GMP og HACCP). Alt personale hos Pharma Nord er uddannet til at kunne inspicere og risikovurdere undervejs i hele produktionskæden, og frem til produkterne skal distribueres ud til forhandlerne. Derfor er selv lagermedarbejderne hos Pharma Nord godt rustede til at være kritiske, og kan dermed opfange selv de mindste kvalitetsproblemer.

Udover en enormt høj grad af intern kontrol, så får Pharma Nord jævnligt besøg af både Lægemiddelstyrelsen og Fødevaremyndighederne, som inspicerer virksomhedens produktionsforhold og procedurer, samt undersøger dokumentation.

Produkterne fra Pharma Nord pakkes i blisterpakninger, for at sikre god holdbarhed og den bedst mulige beskyttelse af produkter. Dette opnås bedst ved individuel indpakning af hver eneste tablet eller kapsel, frem for at hælde produkterne samlet i glas eller dåse. Med Pharma Nord produkter i blisterpakning, er du altså sikker på at du får de tilskud som du har betalt for, da virkningen ikke aftager før hver eneste blister-forsegling brydes.

Din kurv